laver og mosser

Disse ydmyge organismer er naturens sladrehanke! Kend dine laver og mosser og du kan udtale dig om det miljø, de befinder sig i. Særlig er de følsomme over for en række skadevirkende stoffer i luften. Men de fortæller også om skovdrift, landbrugsdrift og trafik på forskellig måde. Intet går deres næse forbi!

Denne smukke lav er fotograferet i Skagen på birk. Den er forholdsvis sjælden i Køge Kommune. Den kommer ind lidt sent i successionen på barken af løvtræer.

De brune bladlaver kommer efterhånden. Hér er forskellen på to askestammer af forskellig alder; på den unge og tynde stamme er den gule væggelav og skorpelaver, mens bl.a. brune bladlaver og grå rosetlaver er talrige på den tykkere, noget ældre stamme. Barkens egenskaber ændrer sig med alderen, og laverne skal også slås om pladsen! Men stor mangfoldighed som på det game træ er tegn på et rent luftmiljø og rigeligt med lys. Laverne skader på ingen måde træet; de sidder på barken og trænger ikke længere ind.

Laver deles i tre grupper: skorpelaver, bladlaver og busklaver.

På dette billede ses mest skorpelaver, der danner grå til hvide ovale pletter på stammen. Den gule foroven er alm. væggelav, der er en bladlav.

Bladlaver kendes på, at der er tydelig forskel på over- og underside. Busklaver er relativt store og ens på alle sider.

Laver (Lichéner) er dobbeltorganismer bestående af en svamp, der lever sammen med alger, ofte en éncellet grønalge af slægten Trebouxia. Algen laver fotosynthese og svampen udnytter overskuddet herfra til sin vækst. Til gengæld får algen husly mellem svampens hyfer og optager også visse nyttige stoffer fra svampen. Laver er gode eksempler på begrebet symbiose, men der er nu ingen tvivl om, at svampen er den dominerende partner!

Laver er meget følsommer overfor luftforurening, særlig svovldioxid. De akkumulerer atmosfæriske kvælstofforbindelser og skades derigennem. Ligeledes akkumulerer de tungmetaller som bly og cadmium, men dette skader dem ikke.

Nedenfor er et nærbillede af to arter skorpelav. Bemærk, at to bladlaver har 'sneget' sig ind! Successionen er i gang.

Mosser er næste altid dybt grønne, fordi deres chlorophyll alt sammen er i det ene cellelag, som bladet som oftest består af. Hér ser man den grønne cypresmos sammen med alm. skållav, der er en grå bladlav. Cypresmos findes på jord, sten og stammer, er meget nøjsom og foretrækker sure substrater.