Vi arbejder med

DN Køges højt prioriterede arbejdsopgaver. Sidste revision: Februar 2026.

1. Større sammenhængende naturområder (i kommunen).
De sidste mange år har DN Køge forsøgt at påvirke forvaltning og politikere til at opprioriterer
sammenhængende natur gennem kommunen. Det skulle ske med udgangspunkt i allerede eksisterende
god natur som foreslået i projektet – ”Mærkesagsprojektet – eller Køge hjerte”.
Arbejdet med Den Grønne Trepart har givet mulighed for at fremme netop dette vigtige arbejde ved den
direkte kontakt til landbruget og dermed relevante lodsejere inden for det skitserede område.
Arbejdet med Grøn Trepart går her i 2026 ind i ny fase hvor den vedtagne omlægningsplan skal omsættes i
konkrete projekter.
Løsning: DN fastholder fokus på sammenhængende natur og skovrejsning som den væsentligste parameter
i trepartsgruppen.

2. Grundvand og drikkevand.
Vi er bekymrede for vores grundvand og drikkevand! Trusler fra landbrug og industri i nærheden af
boringer er jo et landsdækkende problem. I Køge kommune er der meget sprøjtegiftbaseret landbrug,
ligesom der f.eks. er industrier ikke langt fra mange boringer. Der er de sidste 5 år fundet pesticidrester i
62% af de aktive drikkevandsboringer. Det skal der gøres noget ved. (Der indgår 84 aktive
drikkevandsboringer. Der er fundet pesticidrester i 52 boringer og i 3 boringer lå værdien over
grænseværdien)
Løsning: Fokus på implementering og opfølgning på kommunens indsatsplan for grundvands- og
drikkevandsbeskyttelse. Medvirke til fokus på sårbare grundvandsdannende områder som udpeges i
2026/27 og fastholde kommunens fokus på det nuværende arbejde med BNBO og indsatsområder.

3. Forvaltning af fredede områder.
Regnemarks Mose og Banke.
Denne ældre fredning er meget forsømt, og mest takket være privat initiativ er en del af de oprindelige
naturværdier lykkedes bevaret. Skiltningen i området får lov at falde hen til ærgrelse for beboere og
besøgende. Naturpleje savnes i store dele af området. Vandkvaliteten i småsøerne er dårlig de fleste
steder. Der er ingen vedtaget sammenhængende forvaltningsplan for det fredede område.
Løsning: Endelig vedtagelse af en forvaltningsplan samt afsættelse af ressourcer til dens gennemførelse.
Støt de private initiativer ved lodsejerne og reparér de misligholdte skilte!
Valore Mose.
For denne fredning er der i september 2022 vedtaget en plejeplan. Plejeplanen er fulgt op af hydrologiske
undersøgelser af mosen med henblik på at kunne genskabe naturlig hydrologi da de naturværdier, som
oprindelig var til stede, er stærkt reducerede.
Løsning: Bidrage til at skabe fokus på iværksættelse af tiltag til genskabelse af den naturlige hydrologi i
området i sammenhæng med en genåbning af Ejby Møllebæk.

4. Ejby Mose.

På trods af mange initiativer udgået fra det grønne hus, er der fortsat intet afgørende sket for at
gennemføre en forvaltningsplan for området. Etablering af en gangbro med en platform ud i moseområdet,
har dog givet borgerne en mulighed for at nyde udsigt og fugleliv på nær hold. Stadig mangler at der bliver
etableret en sti, der forbinder mosen med Køge å stien.
Løsning: Vedtag og gennemfør en forvaltningsplan. Derudover skal der etableres en sti der forbinder
mosen med Køge Å stien. Dele af området ligger indenfor det af DN Køge foreslåede signaturprojekt i
forbindelse med arbejdet i Den Grønne Trepart. Hvis signaturprojektet bliver aktuelt, bør aktiviteter
beskrevet i det gamle genoprettelsesprojekt (2010) og plejevejledningen (2021) medtages.

5. Glentehøj.
Denne del af en større landskabsfredning rummer en værdifuld bestand af markfirben. Denne art er truet i
Europa (og i Danmark), og er derfor på EU habitatdirektivets bilagsliste. Danmark har en særlig forpligtelse
til at beskytte og bevare bestande af denne art. Køge Kommune har ved at rumme en bestand af
markfirben en særlig forpligtigelse til at beskytte den. Desværre er bestanden på Glentehøj formentlig truet
af et nærliggende fasan-udsætningsvoliere. Der er i 2024-25 gennemført en undersøgelse af
tilstedeværelse af markfirben i hele området – desværre ikke en registrering af antal individer så der kunne
foretages en sammenligning med den tidligere registrering. Derfor er det ikke muligt at dokumentere fasan-
udsætningens indflydelse på artens udvikling.
Løsning: Opgørelse af markfirben-bestandens udvikling efter fasanvolierens etablering og undersøgelse af
muligheder for flytning af denne, eventuelt ved en fredningskendelse.

6. Revision af vandløbsregulativer og genslyngning af vandløb.
De gældende vandløbsregulativer er generelt meget gamle og der er behov for at kommunen laver en
revision af dem bl.a. i forhold til målopfyldelse. Side løbende gennemføres vandområdeplanprojekter til
gendannelse af naturlige og selvregulerende åer.
Løsning: DN tager initiativ til interessent inddragelse som input til kommunens arbejde med nye regulativer

7. Engarealerne ved Køge Sønderstrand og arealerne landværts ved Ølsemagle Revle.
Naturplejeindsats spredt og mangelfuld. Landskabstypen ”strandeng” er beskyttet iht.
Naturbeskyttelsesloven og det er derfor meget problematisk at Søndre strands landskab har ændret
væsentlig karakter sandsynligvis grundet en menneskebesluttet og gennemført strandopfyldningen med
sand.
Da strandområdet på søndre strand blev udvidet med en strandopfyldning ændrede den hidtil naturlige
hydrologi sig i området. Strandengen, som tidligere periodevis blev oversvømmet med saltvand og afledte
regnvand direkte i havet, oplevede nu en ændring. Ændringen påvirkede hurtigt den eksisterende §3
strandengsvegetation, især de bedste levesteder for den fredede Ringplettet gøgeurt – som er ansvarsart
for Køge kommune. Regn- og brakvand blev stående på engene i store dele af året, specielt i
vækstsæsonen, hvilket har ført til stor reduktion i antallet af eksemplarer.
Løsning: En sammenhængende plejeplan for områderne.  
Hvis strandengsvegetationen skal genskabes, skal der ske en form for menneskeskabt afledning af det
brak/overfladevand, der står ophobet. Når denne ændring er gennemført, vil det også være muligt at sætte
dyr på græs i dele af området. (Gerne i samarbejde med DN og Bydelsforeningen)

8. Tilsyn med §3 naturområder.
Der har de seneste 4 år foregået en regelmæssig gennemgang af kommunens §3 natur, som kan indgå i en
vurdering af udviklingen i naturtilstanden.
Løsning: Fortsat registrering, regelmæssigt tilsyn og afrapportering af tilstanden i §3 naturområderne.

9. Skovpolitik og skovrejsning.
Der er blevet fældet mange gamle træer, og der er brug for mere skov i kommunen. Det meste af den
privat ejede skov i kommunen fungerer som driftsskov og giver ikke megen plads til naturen ejet liv.
Egentlig urørt skov er vel nærmest ikke eksisterende.
Løsning: Kommunens skovpolitik, der pt. udelukkende omfatter kommunens egne besiddelser bør udvides
til at omfatte private lodsejeres arealer. De private arealer bør inddrages af frivillighedens vej ved attraktive
tilbud om erstatning evt. finansieret af statens midler. Den Grønne Trepart kan måske facilitere
skovrejsningsprocessen.
Skovrejsning af erstatningstræer bør søsættes med borgerinddragelse til plantning af erstatningstræer for
de fældede.

10. Naturen ind i byen.
De store slåede græsarealer i kommunens byer skal omdannes til blomstrende enge/overdrev til glæde for
insekter og sommerfugle og dermed et bidrag til en større biodiversitet.
Løsning: Slåning af kommunens egne arealer skal minimeres til det absolut nødvendige. De store
industrivirksomheder bl.a. ved Skandinavisk Transportcentret og Køge Nord skal animeres til ligeledes at
lade deres udenomsarealer fremstå som blomstereng evt. suppleret med frugttræer og hjemmehørende
løvtræer.

11. Forvaltning, retablering og sikring af markveje, hegn, grøftekanter, diger og markskel.
Hér ligger en stor opgave for kommunen, idet meget af den såkaldte ’lille natur’ er mistet over de seneste
mange år. Store oplevelses- og naturværdier er gået tabt, men kan genvindes ved en målrettet indsats
Løsning: Kortlæg de omtalte levesteder og retablér dem, hvor de i nyere tid er blevet fjernet. Forvalt
grøftekanter efter velkendte principper, som sikrer høj biologisk mangfoldighed.

12. Beskyttelse mod oversvømmelse fra landsiden.
Løsning: Etablering af lavtliggende pufferzoner, hvor ferskvand kan opsamles ved skybrud. Genetablering af
vandhuller og snoede vandløb vil også kunne bidrage.