Status for Grøn Trepart Køge Bugt og det videre arbejde i 2026
Den lokale trepart for Køge Bugt fortsætter sit arbejde i 2026.I år (2026) er der fokus på at pege på arealer til skovrejsning og natur, og samtidig opnå synergier med drikkevandsbeskyttelse og rekreative formål. For at give naturen de bedste vilkår bør der ses på store sammenhængende naturområder, og områder, der kan kæde eksisterende naturområder sammen. Hos DN ser vi gerne, Køge Bugt treparten også kigger på muligheder for signaturprojekter, som er meget store områder på over 1000 ha, hvor naturen kan få plads, og de naturlige processer og hydrologi kan genskabes.