Nyhed

Vellykket sommerfugletur til Gunderup Kohave

Ca. 15 interesserede personer mødte op på mødestedet for at se - og blive klogere - på skovsommerfugle. Dette er en dejlig sommerfuglelokalitet.

Lige netop denne sommerdag skinnede solen ikke på vanlig vis. Dette plejer ellers at hjælpe på sommerfuglenes lyst til at flyve - og dermed gøre det nemmere for os at se dem.

Selvom både sommerfugleekspert Klaus Hermansen og Henrik Petersen, formand i DN Køge – grundet den varme sommer, ikke havde store forventninger til dagens ”udbytte”, nåede vi på den korte tur rundt til skovens lysåbne pladser at se flere spændende eksemplarer af skovsommerfugle. F.eks. så vi en del Skovperlemorssommerfugl (hun og han), et par Kejserkåbe (hun), Skovrandøje, Admiral og en masse Lille Kålsommerfugl (han) og Almindelig Blåfugl. Billederne hér er taget af Henrik Bringsøe og Birgit Mindegaard.

Klaus Hermansen delte under vejs velvilligt ud af sin store viden om dagsommerfuglene, deres levevis mm. og gav gode råd til hvorledes man kan identificere og skelne de forskellige arter fra hinanden.

Alt i alt en spændende dag, hvor alle tog hjem beriget med en fin oplevelse, lidt mere viden om skovsommerfuglene og ikke mindst hyggeligt samvær.

Nedenfor kan du se billeder fra turen:

 

Okkergul bladmåler. Foto: Henrik Bringsøe

Henrik Bringsøe

Kejserkåbe

Henrik Bringsøe

Skov-perlemorsommerfugl

Læderløber. Foto: Henrik Bringsøe

Henrik Bringsøe

Alm. blåfugl

Birgit Mindegaard

Lille kålsommerfugl

Skovskade, dækfjer. Foto: Henrik Bringsøe