Der er adgang til selve åsen, og selvom den er omgivet af støjende veje og højspændingsmaster, er den så smuk og spændende at man lidt efter lidt føres ind i dens fortryllelse: En fint vemodig skønhedsoplevelse af, hvor blændende smuk en idyl, hele området har været, inden infrastruktur rykkede tæt på og truede med at opsluge alt. Heldigvis blev en lille kerne fredet i 1974. Med meget varierede oplevelser på et lille areal.

Også skoven ved åen er meget smuk, men meget lille. Dog rummer den en sjælden seværdighed og er i øvrigt – via Køge Å-sti – adgangsvejen til resten af det fantastiske (ellers ikke fredede) Skovhus Vænge.